Fertilitet
Drømmen om at stifte familie er skøn i starten, men kan være svær at holde i live, når det ikke umiddelbart ser ud til at lykkes. Jeg ved det, for jeg har selv været igennem det med min mand. To år skulle der gå, før vi undfangede vores datter. Læs mere om vores fertilitetshistorie længere nede på siden.
Uanset om I har svært ved at blive gravide, har oplevet spontane aborter eller "bare er dømt infertile", så er der rigtig meget at gøre selv! Både som mand og kvinde. Jeg hverken tror på eller vil acceptere diagnosen "uforklarlig infertil". Der er bare ikke søgt svar de rette steder.
Body SDS behandlingen
er ideel hvis du har behov for at få åbnet op for kroppens blokeringer, øge blodcirkulationen til de relevante organer og finde dig selv igen.
Konsultationerne - online eller i forlængelse af en behandling
er her vi går mere videnskabeligt til værks. Vi kan tale om kost, hormoner, diverse tests, sygdomme og øvrige symptomer. Ud fra dette finder vi ud af, hvad du eller I som par med fordel kan arbejde med derhjemme.
Hvor gavnligt en kropsbehandling end er, så kan den ikke altid stå alene. Det kan være vi skal se på diverse blodprøver, hormonspejl eller sædkvalitet. Det finder vi ud af til konsultationerne.
Mål dine kønshormoner
Uanset om du besøger mig eller ej, så vil jeg under alle omstændigheder anbefale en hormon-tracker fra Mira Fertility. Den er nem at bruge og giver dig kvantitative målinger for dine kønshormoner igennem din cyklus. Disse målinger kan være et fantastisk værktøj til at belyse netop din problematik og finde ud af om du overhovedet har regelmæssig ægløsning. Læs mere her
Jeg forklarer meget gerne nærmere om hormon-trackeren, og jeg kan udlevere en rabatkode, hvis du er interesseret. Lad os drøfte nærmere ved dit næste besøg.
Personlig erfaring
Vores forløb mod at stifte familie startede i år 2020, og kan skitseres op her:
Cathrines udgangspunkt (32 år):
Travl hverdag (arbejder 60-70 timer / uge)
Tidliger eliteroer i letvægtsklassen (dvs. udebleven menstruation i flere år)
Autoimmun diagnose stillet som 18-årig
Anti-Müllerisk Hormon (AMH) i den lave ende af normalen (ca. 11)
Stofskifteudfordringer (TSH og T4 har været under normal-værdier)
Jespers udgangspunkt (35 år):
Testikelkræft som 28-årig
Svært nedsat sædkvalitet (<0.5-1.5 mio sædceller / ml sæd - gnsl. nedre grænse vurderes af WHO til at være ca. 15 mio. / ml)
Vi fik en henvisning til fertilitetsklinik, hvor det primære formål var at få undersøgt, at der ikke var en forsnævring i æggeledere. Alt så normalt ud, dog med en lille mængde æg per cyklus.
Herfra startede processen med en lang række fertilitetsoptimerende tiltag.
Cathrines mål (34 år):
Fik styr på sine stresshormoner (målt kvantitativt ved en DUTCH test)
Fik styr på sit stofskifte (målt i blodprøver)
Fik styr på sine kønshormoner (målt kvantitativt med en Mira Tracker)
Havde ideel ægløsning samt hormonbalance til at kunne holde på graviditeten.
Jespers mål (37 år):
Sædkvalitet: endte på 14,7 mio. / ml (dvs. ca. 20-dobbelt i forhold til start)
I oktober 2022 viste graviditetstesten positiv og 9 måneder senere blev vores datter født.
Hvis det kan ske for os med så dårlige odds, hvorfor så ikke for jer?
Her er nogle af de redskaber, vi kan sætte ind på:
Kost & kosttilskud
Motion & livsstil
Rygning & alkohol
Kolde bade & sauna
Meditation & åndedrætsøvelser
Løbende test af kønshormoner, stresshormoner, stofskiftehormoner samt sædkvalitet